Hvad laver man egentlig helt konkret i de første 2-3 uger af skattemandens liv? Jeg ved godt der skal ammes og skiftes og nusses og pusses og soves når det kan lade sig gøre... Men når man at lave mad? At købe ind? Sætte en vask over? Slå græsset? Og hvad med far - hvad laver han? Altså ud over at pusle og nusse-pusse sammen med mor?
Erfaringer modtages med kyshånd!
6 kommentarer:
Her hjemme når vi INTET andet end at amme, skifte ble og sove. That's it. Men nu er der selvfølgelig også to at kigge efter. Mon ikke du når at nyde det også – og måske komme ud og trille en tur med barnevognen? :-) Glæder mig til at høre nyt.
Hejsa,
nu er det jo godtnok to år siden, man som jeg husker det ja så tog jeg rådet om at prøve at sove når den lille sov til mig og have virkelig også brug for det med kejsersnit der sulle vokse sammen, smerter efter det de første par uger og så selvfølgelig al netteroderiet.
En amning kan godt tage op til over en time i starten, selv hvis man ikke har de store problemer med det, som jeg, og hvis den lille så spiser 6-8 gange om dagen så vupti røg der næsten et halvt døgn :)
Men jo vi kunne godt nå at lave mad og vaske tøj i løbet af dagen de uger kæresten var hjemme. Han var ligesom på speed og fløj rundt og ordnede alt det praktiske, nu han ikke kunne amme (den rus holdt så desværre kun et par uger..;)).
Vores første tur ud med barnevogn var 5 dage efter E-bassen blev født, hvor vi skulle ind og have hørelsen tjekket og PKU test (noget med stofskiftet alle nyfødte tilbydes tjek for). Det tog også lige en halv dag:)
Hvis amningen bare kører på skinner fra start af, har begge nok lidt mere tid til praktiske ting og overskud til evt gæster.
Knus her fra
City Hobbit
De første uger er lidt tågede for mig. Jeg ammede, ammede og ammede ... forsøgte at sove så snart det var muligt, og ellers så sad jeg og ammede :-)
Det var en god dag, hvis jeg havde været i bad. Og en rigtig god dag, hvis jeg havde taget telefonen, når den ringede og en endnu bedre dag, hvis jeg nåede ud at gå en tur med barnevognen.
Min kæreste ordnede alt praktisk, men her var der jo også et kejsersnit at tage hensyn til oven i alt det andet.
Barselsbesøg de første uger var så at sige nul og niks - kun barnets bedsteforældre fik stort set lov at komme ind. Jeg kunne INTET overskue af den slags.
Mit bedste råd er at have fokus på amning - hvis du vil have det til at fungere - og vente med alt det andet til senere. Du skal nok få tid til det.
Men alle fødsler er jo forskellige og alle har nok forskellige opfattelser af tiden efter.
Vigtigst af alt: Nyd det - for pokker hvor går det hurtigt.
tak for erfaringerne, kære kvinder, og for de gode råd. Jeg har bestemt taget dem til mig og forbereder mig på at de første uger vil gå udelukkende med at servicere den lille skattemus 24-7. Lidt svært at forestille sig at det er sådan det er, men i er jo meget samstemmende, så mon ikke!
Hej Sech, jeg skulle lige tænke lidt over det. Og nu kan jeg så huske, at de første to uger stort set gik med at Max lå på mit bryst, enten i sengen eller i sofaen. Desuden havde vi de første to uger mindst et besøg om dagen og det var egentlig i overkanten, men det er meget svært at undgå, synes jeg. Hvis der skulle blive en anden gang, ville jeg nok forsøge at poole besøgene lidt mere sammen.
Jeg var ikke ret mobil de første par uger. Følte mit underliv var ved at falde ud hver gang jeg stod op og var ret skræmt over det, for det var der ingen, der havde advaret om. Nu er du advaret - omend det vist langt fra er alle der har det sådan.
De er skønne de første uger, hvor alt handler om den lille bitte krop, og man gør sig så umage så umage med at lære det hele og gøre det så godt man kan. Giv jer hen til det og glem alt om tapet og fodlister.
Hey hov, ved nærmere eftertanke havde vi da tid til at læse de første uger. Han sov jo meget det lille pus. Men jeg kan nu også huske, at jeg ikke havde den store lyst til at læse, for jeg havde slet slet ikke lyst til at bevæge mig ind i et univers, hvor Max og vores nye liv ikke var.
Altså ved barn nr. 1 kan det klart anbefales at have lavet en masse mad på forhånd til frysen som man lige kan tage op. For overskudet er der bare ikke. Evt lidt kage til fryseren til alle barsels gæsterne... (hvis overskuet er der, få så mange som muligt afviklet på sygehuset...)
amning er hammer svært for mange børn og det tager tid at lærer... Og afhæng af hvilket barn du har kan man sagtens finde på ting at lave...
Lige mine tanker om emmenet...
Send en kommentar